Step 1:
Hvis vaskemaskinen lugter surt, kan fejlen skyldes overdosering af sæbe. Overdosering af sæbe vil ofte resultere i, at der dannes en belægning på tromlens yderside. Denne belægning kan være flere millimeter tyk og vil med tiden begynde at afgive lugt til tøjet under og efter vask. Til at fjerne sæbebelægningen anbefaler vi, at du bruger kalkfri afkalkningsmiddel. Derudover er det en god ide at huske at vaske ved høje temperaturer engang imellem, sådan eventuelle sæbe og skyllemiddelrester kan lettere opløses.
Step 2:
Hvis vaskemaskinen lugter råddent, nærmest kloakagtigt, kan fejlen skyldes, at afløbsslangen er monteret forkert eller at der er snavs i vandlåsen. Når afløbsslangen er monteret korrekt, sidder den før vandlåsen. Ved gulvafløb er vandlåsen oftest indbygget i gulvet, men ved køkkeninstallationer er vandlåsen den u-formede del af afløbsrøret. Det er også altid en god ide at køre et renseprogram med maskinrens, for at friske maskinen op.
Step 3:
Hvis vaskemaskinen lugter muggent, kan fejlen skyldes, at lågen har været lukket i længere tid. Når vaskemaskinen ikke er i brug, bør lågen altid stå åbent, for at undgå ildelugt. Sæbeskuffen kan desuden også med fordel være trukket lidt ud, så vaskemaskinen også kan blive udluftet den vej igennem. Rengør gerne sæbeskuffen jævnligt. Aftør gerne gummipakningen, der sidder ved lågen, efter endt vask. Du kan køre et renseprogram med maskinrens, for at friske maskinen op.
Step 4:
Hvis vaskemaskinen lugter af brændt plastik kan det skyldes at tromlen sidder skævt, så gummipakningen skurer imod glas eller tromle. Du kan kigge på gummipakningen og se om der er mærker på den. Er dette tilfældet skal du have fat i en servicetekniker, som kan komme og rette tromlen.
Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.
Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.
Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.