Vaskemaskine larmer


Populært spørgsmål

Hvis vaskemaskinen larmer imens den vasker kan du prøve følgende:

Step 1:

Larmer det, hvis tromlen drejes rundt med hånden? I så fald skyldes fejlen højst sandsynligt defekte tromlelejer. Dette vil medføre en rumlende lyd, alt afhængig af, hvor medtagne lejerne er. Defekte lejer kan desuden medføre mørke pletter (rust/olieaflejringer) på tøjet. Du kan købe seperate lejere for udskiftning, men i nogle tilfælde er det en hel komplet kar-unit der skal skiftes i maskinen. Ved skift af lejere anbefaler vi i øvrigt, at skifte pakdåsen (også kaldet en simmering) samtidigt, så du er sikker på, at maskinen holder tæt.

Populært spørgsmål

Hvis vaskemaskinen vibrerer mere end normalt kan du prøve følgende:

Step 1:

Vibrerer maskinen mere end normalt? I så fald kan fejlen skyldes defekte støddæmpere. De fleste støddæmpere er friktionsdæmpere, som fungerer via gnidningsmodstanden/friktionen mellem rør og stempel. Slappe støddæmpere resulterer, at maskinens ophæng ikke fungerer korrekt. Fejlen vil desuden ofte også - som ved defekte tromlelejer - resultere i en bankende lyd. Tjek eventuelt også om topfjedrene, som holder karet bør udskiftes i samme ombæring.

Populært spørgsmål

Hvis vaskemaskinen larmer mere end normalt kan du prøve følgende:

Step 1:

Vibration og larm kan skyldes uligevægt i maskinen eller en overfyldt maskine. Begge dele vil kunne medføre ubalance, som får maskinen til at stå uroligt. Uligevægt kan opstå ved vask af større ting - fx ved vask af et dynebetræk, hvor tøjet klumper sig sammen - eller det kan opstå ved vask af for få tekstiler, som suger ekstra meget vand og derved bliver ekstra tunge ved gennemvædning - fx ved vask af et par cowboybukser / jeans eller ved vask af en bademåtte. Prøv at vaske en vask med noget andet i maskinen og se om den stadig larmer og vibrerer. 

Step 2:

Vibration og larm kan, i sjældne tilfælde, skyldes, at vaskemaskinen ikke er blevet kalibreret. Nogle nyere vaskemaskiner har en kalibreringsfunktion som indstiller maskinen ud fra hvor den står. Se maskinens manual for om din maskine bør kalibreres. Deri står der ligeledes en vejledning hertil, da det kan variere fra maskine til maskine.

Populært spørgsmål

Larmer vaskemaskinen ved udpumpning kan du prøve følgende:

Step 1:

Larm ved udpumpning kan skyldes en tilstoppet trevlesi eller et fremmedlegeme i pumpehuset. Begge dele kan resultere i, at vandet ikke kan komme hurtigt nok ud. De fleste vaskemaskiner har en sikring, som bevirker, at de ikke centrifugerer med for meget vand i maskinen. I nogle tilfælde, når vandet ikke kan komme hurtigt nok ud af maskinen, vil man dog kunne opleve, at maskinen centrifugerer med for meget vand, hvilket medfører, at maskinen står uroligt og larmer som følge heraf.

 
Hjælper ovenstående ikke?

Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.

Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.

Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.