Step 1:
Fejlen kan skyldes, at luften ikke cirkulerer på grund af tilstoppede filtre eller luftkanaler. Er dette tilfældet bør du rense filtrene og eventuelt adskille og støvsuge tumbleren. Kondenstumblere har en varmeveksler (også kaldet krydsfelt) og luften skal kunne passere gennem siderne af denne.
Step 2:
Ved brug af en kondenstørretumbler, er det vigtigt at nævne at den ikke må stå for varmt. Det kan være i små rum, hvis den er indbygget, eller står på gulv med gulvvarme tændt så vil tørretumblerens tørreevne forringes eller helt ophøre. Årsagen til dette er, at kondenstørretumbleren benytter den omgivende luft til at kondensere den fugtige varme luft i tumbleren, akkurat som dug på spejlet efter et bad. Hvis rumtemperaturen er for høj cirkulerer den fugtige luft uden at blive kondenseret. Løsningen er at sænke rumtemperaturen - evt. ved at lade døre eller vinduer stå åbne til temperaturen er sænket til ønskede niveau. Hvis du åbner et vindue hver gang du bruger tørretumbleren undgår du også kondens på vægge og loft.
Step 3:
Fejlen kan også skyldes, at du tørrer et mix af forskellige typer tøj. Hvis du eksempelvis tørrer en blanding af bomuld og tøj af andet blandet syntetisk materiale, så tørrer det syntetiske materiale hurtigere hvorved følerne kan risikere at måle, at tøjet nu er tørt, selvom tøjet af bomuld endnu ikke er helt tørt. Sørg derfor for, at sortere i tøjet der tørres, så det er af samme art. Lommer på cowboybukser mv. hvor materialet er ekstra kraftigt er i øvrigt svært at få tørt på auto-programmerne, og det er helt normalt - anvend evt. et "ekstra tørt" program, hvis man vil have maskinen til at tørre lidt ekstra.
Step 4:
Det kan også skyldes, at maskinen bliver overfyldt. Hvis maskinen er for fyldt, så mindskes luftcirkulationen, og maskinen kan derfor ikke tørre tøjet. Det kan yderligere forårsage, at maskinens overhedningssikring aktiveres og maskinen stopper i en rum tid, før den kan startes igen.
Omvendt kan det skyldes, at der ikke er nok tøj i maskinen. Hvis maskinen ikke har nok tøj i, så kommer der ikke nok kontakt til føleren og cyklussen vil derfor stoppe før tøjet er helt tørt. Du kan med fordel gøre et par håndklæder lidt våde og tørre dem sammen med, så mængden i maskinen er større.
Step 5:
Nye tørretumblere med meget høj energimærkning tørrer på lavere temperaturer end traditionelle tørretumblere, hvorfor tørretiden også er meget længere. Tøjet kan tilmed virke en smule fugtigt ved afslutning af programmet, men lad det dampe af i et par minutter efter det er taget ud af tørretumbleren, hvorefter det vil være tørt.
Step 1:
En god test for at finde ud af, om der er noget mekanisk galt med din tørretumbler, eller om problemet skyldes forkert anvendelse er, at du kan igangsætte en tørring med tidsstyrring i stedet for at anvende autoprogrammerne. Anvend eksempelvis tidsstyring i 30 minutter og hvis tøjet tørres i forbindelse med tidsstyrings-programmet, så er tørretumbleren højst sandsynligt okay og du bør overveje om du kan ændre din brug af maskinen jf. ovenstående råd.
Step 1:
Drivremmen, som er en stor flad rem, er knækket. Dette vil bevirke, at tromlen ikke drejer rundt.
Step 2:
Fejlen kan skyldes, at blæserremmen, som er en tynd rund nylonrem, er knækket. Dette vil bevirke, at blæserhjulet ikke drejer og luften dermed ikke cirkulerer. Bemærk dog, at det ikke er alle tørretumblere, der har en blæserrem.
Step 3:
Fejlen kan skyldes, at blæserhjulet eller blæsermotoren er defekt.
Step 4:
Fejlen kan skyldes, at styringen er defekt. Som nævnt ovenfor, er styringen den enhed, der sørger for, at varmelegemet slår
Hjælper ovenstående ikke?
Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.
Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.
Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.