Step 1:
Fejlen kan skyldes overdosering af sæbe. Nyere opvaskemaskiner (op til ca. 10 år) bruger ikke ret meget vand, hvorfor mængden af sæbe skal tilpasses det lave vandforbrug. Hvis servicet kun er lettere snavset, skal der også anvendes en mindre portion sæbe, end der skal ved meget snavset service. Hvis du bruger tabletter eller hvis hele sæberummet fyldes op, kan rester af sæbe også forekomme. Vi anbefaler altid at man bruger vaskepulver i stedet for vasketabs. Det er vigtigt at dosere rigtigt. Sørg i øvrigt for, at opbevare din sæbe tørt. Lettere fugtigt sæbe og tabs kan let klistre sig fast i sæbeautomaten.
Step 2:
Fejlen kan skyldes en defekt sæbeautomat. En halvt opløst tablet i sæbeskålen kan betyde, at sæbeklappen ikke åbner nok op. Det kan også bare være, at du har pakket servicet i opvaskemaskinen, så det dækker for, at sæbeklappen kan åbne helt op, eller strålen fra spulearmen ikke kan ramme sæben i sæbeautomaten. Overvej derfor hvordan opvaskemaskinen fyldes.
Step 3:
Fejlen kan skyldes, at spulearmene er tilstoppede, så vandstrålerne der skal opløse sæben i sæbeautomaten ikke rammer rigtigt. Rens spulearmene godt med varmt vand. Brug en tandstik til at rense hullerne, hvis de er stoppede med fedt og snavs. Hvis spulepumpen/spulemotoren eller skifteventilen (den der får vandet til at skifte mellem øverste og nederste spulearm) er defekt kan det også være årsagen til at sæben ikke opløses.
Step 4:
Fejlen kan skyldes, at maskinen ikke varmer tilstrækkeligt eller at den slet ikke varmer. Kontrollér, at vandet bliver varmt - gør det ikke det, bør du efterfølgende kontrollere varmelegemer, termostater og eventuelt også varmerelæ. På nyere maskiner sidder varmerelæet på styreprintet.
Hjælper ovenstående ikke?
Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.
Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.
Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.