Populært spørgsmål

Opvaskemaskine lyser for salt

OBS: Det anbefales af os, at for at opnå det bedste vaskeresultat skal der anvendes separat salt og separat afspænding, samt pulversæbe. Ikke tabs. Ønsker du fortsat at anvende tabs, så undersøg de forskellige tests af tabs, da der er stor forskel på kvaliteten.

Step 1:

Hvis dit service bliver hvidt efter påfyldning af salt, kan det enten skyldes en forkert dosering eller en utæthed ved saltbeholderen. Der er en stor chance for at det ikke er glaspest, men salten der har lagt sig som et hvidt lag på dit service. Det er vigtigt at indstille mængden af salt, efter hårheden på grundvandet i dit område. Du kan ved hjælp af et kort der viser vandets hårdhed, finde ud af hvor hårdt vandet er i dit område. Tjek det her. På baggrund af vandhårdheden i området skal din opvaskemaskines saltforbrug justeres derefter. Du kan finde hjælp til indstillingen i din brugermanual. Når man har justeret på indstillingerne kan der, alt afhængig af maskinen, gå op til 8 vaske før maskinen har justeret sig selv ind.

Step 2:

Er der en utæthed, som gør at der kommer for meget salt ud i maskinen kan du nogen gange se at der er aflejringer af salt i bunden af maskinen. Tjek om saltlåget er skruet rigtigt på. Det kan være at låget sidder skævt, ikke er lukket ordentligt eller at det er i stykker. Er dette årsagen vil maskinen typisk mangle salt ofte, da beholderen tømmes alt for hurtigt.

Step 3:

Hvis din opvaskemaskines ionfilter har dårlig gennemstrømning, kan det skyldes at du bruger køkkensalt. Køkkensalt indeholder antiklumpningsmiddel, som vil begrænse mængden af vand der kan komme igennem filteret. Du kan løse problemet ved at bruge opvaskesalt, hvilket vi altid anbefaler at gøre. Du kan købe salt til opvaskemaskiner i dit supermarked.

Step 4:

Er opvaskemaskinen helt ny kan det skyldes, at der er blevet hældt salt i et tørt saltkammer hvorved salten har klumpet sig sammen. Tag en grydeske og rør rundt i salten, så den opløses i vandet. Lyset går i så fald ikke ud lige med det samme, men forsøg med at køre et opvaskeprogram igennem nogle gange, hvorefter lyset gerne skal gå ud. Når man har justeret på indstillingerne kan der alt afhængig af maskinen gå op til 8 vaske før maskinen har justeret sig selv ind.

Step 5:

Det kan også skyldes, at du slet ikke har påfyldt salt i saltbeholderen, fordi du anvender såkaldte "all-in-one" opvasketabs. I så fald må du leve med, at maskinen lyser for manglende salt. Nogle maskiner er dog udstyret med en "tabs-indstilling" som fortæller maskinen, at den ikke skal påminde dig om påfyldning af salt og afspænding, og som i øvrigt ændrer på opvaskeprogrammerne, så de fungerer optimalt til anvendelsen af tabs. Sørg derfor for at tjekke din brugermanual, om din opvaskemaskine har en sådan funktion. 

 

Hjælper ovenstående ikke?

Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.

Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.

Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.