Installation af emhætte


Populært spørgsmål

Installation af emhætte

Du kan godt selv opsætte og tilslutte din nye emhætte. Der er dog et par vigtige ting du skal være opmærksom på, for at opnå bedst mulig sugeevne. 

  • Montér emhætten så tæt på og så nøjagtigt over komfuret, som overhovedet muligt. Det optimerer sugeevnen. Det er ikke lige meget hvilken type emhætte du vælger. Der findes mange forskellige typer, designs, størrelser og sugeevne. Det er vigtigt at du taler med forhandleren om dette da størrelsen på dit komfur eller kogeplade og m3 på dit køkken har en væsentlig betydning. Ligesådan om du vil have en emhætte med aftræk eller med kulfilter.
  • Emhætte med aftræk: aftræksrøret skal være et glat rør, så der er bedst muligt gennemgang i det. Diameteren på røret skal være samme som på flangen/studsen på motoren. Reduceres diameteren forringes sugeeffekten betydeligt. Den udvendige rist skal have helt fri udblæsning. Det er også vigtigt at notere sig at aftræksrøret skal være isoleret, hvis det er i kolde omgivelser, for at undgå at der skabes kondens i røret.  Maksimal anbefalet længde på røret er 4 meter. Det anbefales ikke at lave knæk på røret, men er dette nødvendigt, så er det vigtigt at du er opmærksom på at sugeevnen reduceres. Se en video der beskriver dette og hjælper dig rigtig godt på vej. 
  • Emhætter med motorstørrelse over 600 m3 sugeeffekt, som er fremstillet efter januar 2016, har en funktion hvor motoreffekten reduceres til lavere niveau efter 5-10 minutters drift. Dette er en EU bestemt funktion, der skal nedsætte energiforbruget.

Når du har installeret din emhætte, så er det vigtigt at du vedligeholder den rigtigt for at bibeholde god funktion.

Se mere her: https://cjdele.dk/rengoering-af-emhaetten

 

Hjælper ovenstående ikke?

Hvis ovenstående tips ikke hjælper så tøv ikke med at kontakte os eller bestille et servicebesøg.

Kontakt os på +45 98182100 eller info@cjdele.dk.

Du kan også bestille os til et servicebesøg, så kommer vi så hurtigt som muligt.